Æblekage (glutenfri, uden tilsat sukkrer

Når jeg er ude at lufte hunden går vi ofte forbi en have. I denne have hænger der et skilt, hvorpå der står: “Har du lyst til æbler så bare tag alle dem du vil

Og jeg havde lyst til æbler…

Så jeg fyldte lommerne og giv hjem med favnen fuld! Der var ikke mange tilbage som jeg kunne nå, men heldigvis er kæresten ganske høj, så han blev også luftet!

Så kom det store spørgsmål bare. Hvad skulle jeg dog bruge æblerne til?

Det blev til mange lækre sager, og en enkelt ny opskrift fandt også vej! Nemlig en bagt æblekage. Og hvilken bedre måde er der at fejre efteråret på, end med kage? Jeg kan ikke komme på noget ihvertfald.

Æblekagen smager helt fantastisk – både kold og lun!
Ved lun servering kan man med fordel nuppe en kugle vaniljeis og ligge på toppen, så den smelter. Og nydes kagen kold, så spis den lige som den er. Jeg er helt pjattet med denne opskrift, og håber I andre også vil få glæde af den!

Nu vi jeg holde velfortjent efterårsferie, med fødderne oppe og et stykke kage i hånden!

Æblekage

Uden gluten eller tilsat sukker

Ingredienser

  • 2 store æbler ca. 250 g
  • 3 æg ca. 210 g
  • 2 spsk Sukrin
  • 10 g smør smeltet
  • 2 spsk fiberhusk
  • 20 g Pofiber
  • 20 g mandelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk "kanel sukker" blandet sammen af sukrin gold og kanel (2:1)

Sådan gør du

  • Æblerne skrælles og skæres i skiver (ca. 5 mm tykke)
  • I en skål slås æggene ud og piskes godt sammen med sukrin
  • Tilsæt det smeltede smør og rør igen
  • Melet hældes i sammen med bagepulver
  • Tag et par skiver æble og riv på den fine side af rivejernet (ca. 20 g) Dette blandes i dejen
  • Fordel dejen i en springform (20 cm i diameter)
  • Pynt med æbler på toppen og drys evt. med lidt sukrin gold og kanel (2:1)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 160º (varmluft) i ca. 35 minutter

Noter

Serveringsforslag:
Kagen kan nydes lun eller kold fra køleskabet. Serveres evt. med en lille klat vaniljeis
Tip: Bør opbevares i køleskabet – er også god flere dage efter den blev bagt!

4 thoughts on “Æblekage (glutenfri, uden tilsat sukkrer

  1. Christina / TheBigMeowski

    Æbler er en af de større fornøjelser ved efteråret, ikke mindst i kager. Jeg bruger den selv ivrigt, også til marmelade og i div. drikke. Vi har et stort æbletræ i haven, og det er snart tid til at høste. Så skal jeg vist også have bagt en lille æbletærte eller andet lækkeri 🙂

    • Madfidusen

      Jeg har desværre ikke noget æbletræ, så der er jeg en smuule misundelig vil jeg sige! 😀 Men det lyder som om du har en masse lækre projekter at kaste dig ud i her i efteråret! 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.