I weekenden købte vi en kæmpe kasse æbler fra Snaptun frugtplantage! Æblerne er store, saftige, røde og lige til at spise – men så mange æbler får vi aldrig sat til livs! Derfor skal der bruges æbler i madlavningen, den næste tid.
Idag kastede jeg mig ud i et morgenmads projekt!
Kold æblegrød med bacon og æg!
Opskriften er stor, og hvis man laver det i weekenden, har man en dejlig nem og sund morgenmad til resten af ugen!
Spis den som den er, eller brug den oven på din skyr, græske yoghurt eller noget helt fjerde?
Æblegrød
Ingredienser
- 3 kg æbler
- 3 tsk vaniljepulver
- 4 dl vand
- 3 spsk Sukrin Gold kan undlades
Sådan gør du
- Æblerne vaskes, skrælles og kernehuset skæres ud
- Skær æblerne i både og put dem i en stor gryde sammen med vand og vaniljepulver
- Giv æblerne et opkog og skru da ned ofr varmen.
- Lad småsimre i en halvtimes tid
- Smag evt. til med Sukrin Gold
- Tag æblerne á varmen og lad nedkøle
Noter
Tip: Opbevares på køl