Opskrift er fra julekalenderen i 2014, hvor jeg bragte en ny opskrift, hver dag i december.
Bag låge nummer tre gemmer sig et nemt og velsmagende alternativ til havregrynskugler og romkuglen: Kokos Kugler!
Disse kokos kugler er dejligt nemme at lave, hvilket betyder at selv de mindste i familien kan være med – om ikke andet, så til at rulle kuglerne! Og så er det helt iorden at have beskidte fingre (bagefter)!
Disse kugler smager himmelsk, og bør være en del af ethvert kagebord!!!
Kakao-Kokos-Kugler
Antal: 18 stk
Ingredienser
- 12 stk dadler uden sten
- 2 spsk vand
- 25 g hasselnødder
- 75 g mandler
- 30 g kokosmel
- 2 spsk kakao
- 1 tsk vaniljepulver
- + lidt ekstra kokosmel og kakao til at rulle kuglerne i.
Sådan gør du
- Nødderne hakkes til mel med stavblenderen (eller i en foodprocessor)
- Stenene pilles ud af dadlerne og puttes i en lille skål sammen med vandet
- Dadler og vand røres til karamelmasse med stavblenderen
- Dadelmassen blandes sammen med nøddemelet
- Tilsæt kokosmel, kakao og vaniliepulver til dejen er jævn
- Tril dejen til kugler og vend dem i kokosmel blandet med kakao