
Så er det tid til endnu en julefrokost.
Denne gang er det mig, der er værten!!
Menuen er ganske simpel. Æggewraps med kylling og rødkålsalat.
Til dessert har jeg kastet mig ud i et projekt jeg har kigget på mange gange, men aldrig fået afprøvet: Panna Cotta!
Panna Cotta er en simpel italiensk flødedessert, der er ganske nem at lave. Og i anledning af julen, skal denne udgave selvfølgelig være i de klassiske julefarver rød og hvid, med smagen af jul!
Jeg har selvfølgelig været på jagt efter friske kirsebær!! Men som den handicappede jeg er (Jep – hopper stadig med kryk, og går nu under navnet “handi”) har jeg ikke haft mulighed for at finde en grønthandler!!
Et smut i Løvbjerg og Bilka var mere end rigeligt til mig!
Så de rød/hvide farver på altså komme fra jordbær og fløde!!!
Jule Panna Cotta med Jordbærcoulis
(4 personer)
Panna Cotta består af to dele: En hvid flødebund samt et rød gelélåg.
Panna Cotta
4 dl. fløde
1 spsk. Sukrin Gold
½ tsk. vaniliepulver
1 tsk. mandelessens
5 bl. husblas
- Læg husblasen i blød i koldt vand
- Piskefløde og sukrin hældes i en lille gryde.
- Varm fløden indtil det netop koger.
- Kom vanilie og mandelessens i og rør godt
- Tag gryden af varmen og lad den køle et øjeblik
- Tag husblasen op af vandet og knug det godt (så vandet løber fra)
- Kom husblas’en i den varme fløde og rør rundt til husblasen er helt opløst.
- Fordel desserten i fire glas.
- Lad stivne i køleskabet i et par timer – gerne natten over.
Jordbærcoulis
400 g. jordbær (jeg brugte frosne)
1 spsk. Sukrin Gold
1 tsk. vaniliepulver
3 bl. husblas
- Jordbær, Sukrin Gold og vaniliepulver hældes i en gryde og koges ved svag varme
- Når bærene er helt udkogte moses de med stavblender
- Lad jordbær blandingen trække mens panna cottaen stivner
- Læg husblas i blød i en skål med koldt vand
- Varm jordbærcoulis’en op igen, så det næsten koger – rør rundt ofte
- Knug husblas’en tør for vand og hæld det i jordbærcoulis’en
- Rør rundt indtil husblas’en er helt smeltet og fordel over panna cottaen
- Stilles på køl (min. et par timer)