Sunde blåbær pandekager – uden banan





Med fare for at lyde total overskudsagtig, så lad mig bare slå fast, at nej, mit barn er ikke med i køkkenet hver dag, og ja, jeg ville ønske at hun og jeg havde overskuddet noget oftere. But let’s face it – sene dage harmonerer bare ikke med en idyllisk tur i køkkenet, når tumlingen er trådt ind i ulvetimen og mor eller far hurtigt skal have bikset noget mad sammen.

Vi stiler efter at være sammen i køkkenet på ugentlig basis

Vil du læse mere om børn i køkkenet, har jeg selv fundet glæde i denne artikel, fra “alt om børn”.

Emily har været med i køkkenet siden hun har været ganske lille – på maven på køkkenbordet og senere i højstolen. Nu sidder hun flot på køkkenbordet og ser til og hjælper hvor det giver mening.
– Hælder skrællende gulerødder i gryden
– Putter ingredienser til boller/pandekager ol. i skålen
– Ser til mens der røres.
– Kvalitetstester ingredienserne.. Her skal man lige være vågen, så man ikke løber tør for råvarer 😀

Det er super hyggeligt at have et GLAD barn med i køkkenet.

Udover madlavningen hjælper hun med at dække bord, sætte i opvaskemaskinen, sætte i køleskabet osv. Jeg bliver forbløffet på daglig basis over hvor stor min lille baby er blevet!

..

Nå men E og jeg holder vinterferie i denne uge. Og i dag gik vi i køkkenet for at lave pandekager.
Vi plejer at lave disse lækre bananpandekager med havregryn, men vi var løbet tør for bananer – tilgengæld havde vi lige købt nogle lækre, søde blåbær! Jeg søgte nettet tyndt, men kunne ikke finde en opskrift på blåbærpandekager uden hverken mel, sukker eller banan! Så var der jo ikke anden vej end at lave sin egen!

De var et hit, og der røg hele 5 pandekager til formiddagsmaden!!!


Blåbærpandekager m. havregryn
(12 stk)

1 dl. havregryn
2 æg
½ dl. letmælk
1 tsk vaniljesukker
50 g. blåbær
smør til stegning

  • Alle ingredienser puttes i en skål
  • Blend med stavblenderen til dejen er jævn
  • Smelt lidt smør på en pande
  • Når panden er varm, fordeles lidt dej på panden (jeg plejer at lave 3-4 klatter på en stor pande)
  • Vent til dejen er fast og vend i et snuptag
  • Gentag til der ikke er mere dej
  • Nydes som de er – evt. med friske blåbær

TIP: Lad børnene være med, f.eks. ved at lade dem putte ingredienserne i skålen

About

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

[TOP]