Lækre bananmuffins med kakaotopping

Er det en muffin eller er det en cupcake?
På engelsk er definitionen lige til. En cupcake er en kage med lækker topping – en muffin er en slags bolle.
På dansk er en muffin en portionskage – det er en cupcake også!
Ahrg jeg er forvirret.

I min verden er det toppingen der gør hele forskellen!
En muffin kan spises som den er og en cupcake er der topping på!

Disse lækre bananmuffins smager vildt godt som de er! Men med topping får de altså lige et ekstra pift! Derfor har jeg valgt at kalde dem for muffins frem for cupcakes.


Bananmuffins Bananmuffins
(12 stk.)

2 modne bananer
2 æg
1 spsk.. smeltet, afkølet smør (ca. 10 g.)
1 spsk. Sukrin
150 g. mandler (ell. mandelmel)
25 g. kokosmel
1 tsk. vaniliepulver
1 tsk. bagepulver

  • Mandlerne hældes i en skål og males til mel med en stavblender, i hakkemaskinen ell. lign.
  • Bland dit mandelmel sammen med kokosmel, Sukrin, vaniliepulver og bagepulver
  • Mos bananerne med en gaffel
  • Bland bananer, æg og smør i en skål
  • Tilsæt melet lidt ad gangen og rør godt
  • Fordel dejen i dine muffinsforme (ca. ¾)
  • Bages i en forvarmet ovn ved 160º i ca. 17 minutter
  • Tag ud af ovnen og stil til nedkøling inden de pyntes og serveres

Kakao Topping
85 g. philadelphia
2 spsk Sukrin Melis
2 tsk. kakao (sukkerfri)

  • Hæld ingredienserne i en skål og rør det godt sammen
  • Put toppingen i en sprøjtepose og stil på køl i ca. 30 minutter
  • Når kagerne er afkølede pyntes kagerne

Hvis man ikke har en sprøjtepose kan man evt. bruge en frysepose hvor hjørnet klippes á eller blot smørre et tyndt lag ud over kagerne med en ske.

OBS: Disse bananmuffins behøver ikke topping! De er også vildt lækre, som de er!

Bananmuffins

About

6 thoughts on “Lækre bananmuffins med kakaotopping

  1. Hej fantasien sætter ingen grænser :-)super gode opskrifter tusind tak for en masse inspiration ;-)men når du skriver kokosmel som her er det så alm kokosmel eller affedet kokosmel du mener?

    1. Hej Dina!
      Tusinde tak for de fine ord!
      Når jeg skriver kokosmel, så mener jeg almindelig kokosmel. Det “grove” man kan købe billigt i butikkerne.
      Hvis jeg en dag bruger affedtet kokosmel eller kokosfiber, skal jeg nok lade det fremgå tydeligt af opskriften! 🙂

      vh. Line

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

[TOP]