Egg Casserole med blandet grønt

Kalorielet, mættende morgenmad – a piece of cake, right? Well.. Maybe not! Jeg synes virkelig det er svært at være kreativ, og man gider jo heller ikke spise det samme hver dag. Så hvad gør man så?

Pinterest og Google blev svaret… Google blev virkelig uoverskueligt, men pinterest var lidt nemmere at gennemskue.. Her faldt jeg over en opskrift på ‘eggs caserolle’, der basicly er en bagt æggekage med diverse kød og grønt…

Jeg lavede min egen grøntsags-version og serverede den med stegt kalkun bacon og baked beans.. Det blev en kæmpe succes!

Retten er ideel til morgenmaden men kræver god tid og er derfor ikke det oplagte hverdags-valg. Tilgengæld er den perfekt til weekenden – og hvis man vil food-preppe lidt, kan den sagtens holde sig et par dage, så man har forberedt morgenmad til ugens første dage.

 


Egg Caserolle

6 portioner à 109 kcal – i alt 654 kcal

Du skal bruge:

  • 6 æg
  • 100 g hytteost
  • 65 g revet gulerod
  • 65 g revet kartoffel
  • 78 g løg
  • 85 g champignon

Det skal du gøre:

  • Æggene slås ud i en skål sammen med hytteosten
  • Blend med stavblenderen til du har en jævn masse
  • Skræl og riv gulerødder og kartofler
  • Skær løgene i tern og champignon i skiver
  • Bland grøntsager i æggemassen og krydr med peber efter temperament
  • Fordel massen i et ildfast fad
  • Bages i en forvarmet ovn ved 180° (varmluft) i 20-25 minutter)

Serveringstip: Steg lidt kalkun bacon og skær i små stykker. Put dem på toppen sammen med agurk, tomat, honningmelon og karse.

About

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

[TOP]