Kakaomuffins med forårsfornemmelser




Kalenderen siger forår, og selvom vejret pt. byder på både sne, regn og slud, så har vi taget hul på forårsglæderne og sat de først frø til forspiring. Så er vi nemlig klar til at fylde en masse lækkert i altankasserne, når temperaturen bliver lidt lunere og nattefrosten er gone, for good

Imens vi venter på at se de første grønne skud, har jeg været en tur i køkkenet, og forsøgt at bringe lidt forårsstemning ind i det lille hjem..

Det blev til en sjov lille muffin, fyldt med godt humør og forårskuller.. Jeg har nemlig forvandlet mine muffins til de sødeste små potteplanter, hvor de første skud pibler frem.. Men kagerne er også vildt lækre, selvom de bages i helt almindelige muffinsforme.. Så hold dig ikke tilbage… Jeg vil sågar tro at en lækker topping, vil klæde kagerne fortrinligt..

Opskriften har jeg snuppet fra min brownie-cheesecake, og denne chokoladekage-dej kan sagtens puttes i nuffinsform også! Win!!

Urtepotteformene har jeg købt i biltema sidste år engang. De har stået så fint, bagest i skabet og ventet på at komme i brug.
De farverige tandstikker er købt i Tiger, engang i efteråret.


Kakaomuffins01Kakaomuffins
(6 stk.)

3 æg
6 dadler
10 g. kokosolie
1 spsk. vand
½ tsk. vaniliepulver
40 g. mandelmel
1 tsk. bagepulver
1½ spsk. kakaopulver (sukkerfri)

  • Æggene deles i blommer og hvider
  • Hviderne piskes stive – når du synes de er stive nok, så pisk dem lige to minutter ekstra!
  • I den anden skål piskes blommer, dadler, kokosolie og vand godt sammen. Massen skal være jævn og uden klumper
  • Vaniliepulver, mandelmel, bagepulver og kakao tilsættes – der røres til massen er jævn
  • Hviderne vendes i kakaomassen
  • Når dejen er jævn hældes den i muffinsformene
    – fyld kun formene ½-¾ op, da de hæver meget
  • Bages i en forvarmet ovn ved 160º (varmluft) i ca. 15-20 minutter

Pynt

Når muffins’ene er færdige og har stået til nedkøling, er det tid til at dekorere dem. Du kan enten toppe med en lækker kakaotopping, flødebolleskum eller noget helt tredje, du kan også lave små blomsterskud. Børnene vil elske dem!

  • Skær toppen af dine muffins, så det ligner, der ligger jord på toppen.
  • Tag et par grønne tandstikker og stik dem i kagen, så det ligner små skud
  • Sæt evt. et skilt i “jorden”, så man kan se hvad urtepotten indeholder

Kakaomuffins02

Kakaomuffins01

*HUSK at du kan dele dine billeder af Madfidusens opskrifter på min Facebookside, samt en kommentar til opskriften/retten. Så får dit billede en plads her på bloggen under fanen læser til læser. Du kan også bruge hashtagget #madfidusen, når du dele på de sociale medier!

Leave a Reply