Hot mini applepie

Så har håndboldfeberen ramt os igen, og vi sidder troligt foran skærmen, når de danske herrer løber på banen med en bold i hånden og løber forvirrede rundt på banen og skyder på mål!

Ja man ville ønske at man var der selv – altså ikke på banen, men som tilskuer i Polen!
For to år siden var vi til EM i Herning, og det var den fedeste kamp jeg nogensinde har oplevet! Stemningen var høj og det var lige før taget lettede i Boxen!

Men jeg nøjes med at sidde i sofaen denne gang – med benet godt oppe!

Det er ikke nødvendigvis dårligt at se håndbold derhjemme. Faktisk er jeg svagt begejstret for at man så kan lave sine egne snacks – hvis man da er til sådan noget.
Og det var jeg igår! Lækker sulten altså.

Jeg havde en portion mørdej gemt i fryseren fra jul, som jeg tog op. Nogle kedelige æbler der skulle bruges, og så blev jeg enig med mig selv om at lun æbletærte måtte være sagen. I portionsstørrelse selvfølgelig – som dem, man engang kunne købe på McDonalds!

Og tjubang – så var der lun kage til halvlegen.

Har man ikke kagedejen på frost, så kan man jo bare bikse den sammen, hvis man da ellers har ingredienserne til dette. Det er super nemt – og kagen her er virkelig fantastisk!


Hot applepieHot mini applepie
(12 stk.)

1 portion mørdej
1 portion æblegrød af
– 6 æbler
– ½ tsk. vaniljepulver
– ½ dl. vand
– 1 spsk. sukrin gold

  • Dejen deles i to dele og rulles ud mellem to stykker bagepapir – prøv at rul den firkantet
  • Skær seks lige store firkanter af dejen
  • På den ene halvdel af firkanten skæres der små huller med en kniv (se billede)
  • På den anden halvdel lægges 1-2 spsk. æblemos
  • Fold dejen sammen på midten og tryk kanterne sammen med en gaffel (der er dyppet godt i mandelmel, så dejen ikke sidder fast)
  • Gentag med den anden klump dej
  • Æblekagerne bages i en forvarmet ovn, ved 170º (varmluft) i ca. 15 minutter

Applepie

Opbevaring: Bør opbevares i køleskabet
Servering: Bør serveres lune – kan opvarmes 1 minut i microovnen.
Serveres med lidt vaniljeskyr (eller vaniljeis), hakkede mandler og kakaonips.

Hot applepie

Leave a Reply