Kokoskugler

Så er den første sne faldet, og det er oplagt med lidt indendørs hygge – og bagning måske?

Sidste år var jeg meget forfalden til dadelkugler og lavede stakkevis af forskellige varianter. (find de lækre dadelkugler her..!) De kan laves på ingen tid og så smager de mega godt.
Men dadlerne er ikke så gode for blodsukkeret – og nogle læsere har efterspurgt varianter uden nødder. Og så var det jo at jeg kom i tanke om kokoskugler!

Mange af de opskrifter jeg har fundet på nettet har været med en masse smør, og det er min mave ikke så glad for – men pyt! Så laver jeg da bare min egen version.

Så her får I nogle helt neutrale kokoskugler, der er fri for sukker, gluten, mælk, æg og nødder. Jeg er forfalden til at kalde det for den mest allergivenlige opskrift på bloggen!


KokoskuglerKokoskugler
(ca. 16 stk.)

100 g. kokosmel
3 spsk. mørk kakaopulver
1 lille drys salt
2 spsk. sukrin melis
1 spsk. fiber sirup
1 dl. kokosmælk

Pynt: Kokosmel (ca. 30 g.)

  • Kokosmel, kakaopulver, og sukrin blandes sammen i en skål
  • Kokosmælken og fibersirup tilsættes og massen samles til en dej
  • Rul små kugler af dejen
  • Vend kuglerne i kokosmel
  • Sættes på køl i min 30 minutter før servering

NB: kan holde sig en lille uges tid i køleskabet

Kokoskugler

Leave a Reply