Glutenfri mørdej uden tilsat sukker

Jeg har fundet frem til den perfekte mørdej – lavet på mandelmel og dermed glutenfri!
Ved brug af sukrin melis er opskriften tilmed sukkerfri – hvilket er total win!

Man kan selvfølgelig altid bytte sukrinen ud med anden sødning.

Mørdejen er perfekt til kager og søde tærter – kun fantasien sætter grænser for brug af mørdejen!
Jeg har planer om at bruge den til hindbærsnitter, lemon curd pie, napoleonshatte, nøddetærter og meget, meget mere. Nederst i dette indlæg kan du finde lækre low carb opskrifter hvor, hvor man kan bruge mørdejen!

God fornøjelse.


Mørdej

150 g. affedtet mandelmel
2 tsk. fiberhusk
50 g. sukrin melis
50 g. smør
1 æg

  • Mandelmel, fiberhusk og sukrin melis hældes i en skål
  • Smøret smuldres heri
  • Slå ægget ud i dejen og ælt dejen, til den får konsistens som en smidig mørdej
  • Stil mørdejen i køleskabet i ca. ½ time – så er den nemmere at rulle ud

Tip: Skal man ikke bruge hele dejen med det samme, kan man med fordel pakke noget af dejen ind i husholdningsfilm og opbevare det i fryseren til man skal bage næste gang.

Hvad kan man lave med mørdej?

Leave a Reply