Oktober i ord og billeder

Jeg er ikke længere i tvivl. Oktober er min yndlingsmånede!

  • For det første er jeg vild med farverne i natren. Rød, brun, orange! Nedfaldne blade, solnedgange og til tider også regnen! Efterårsvejret – fra den smukke side – er helt fantastisk! Meeen der er nu også nogle ting ved efteråret jeg ikke er så vild med, men dem lader vi ligge.
  • For det andet, så er der efterårsferie! Den længe ventede ferie, der ligger 10 uger(!) efter sommerferien. Ferie i oktober er meget velkomment…
  • Oktober er måneden hvor jeg for alvor kan tælle ned til min fødselsdag! Ønskelisterne laves – helst en lang en, for den skal også brugs til jul! Ak at være efterårsbarn!
  • Og sidst, men ikke mindst. Min yndlings højtid… Halloween! Halloween er det absolutte højtepunkt – og en perfekt måde at afslutte måneden på!

Ferie i Norge

Efterårsferien blev brugt i Norge. Det var mit første besøg i landet – men absolut ikke det sidste! Jeg er kæmpe fan af den smukke natur – høje bjerge, dale, fjorde, fjelde og hvad man ellers kan finde.

Vi tog færgen fra Frederikshavn til Oslo! Og det var en lang tur! Næste gang booker vi en kahyt begge veje! For det er nu luksus at have et sted at ligge/sidde mens man ser film! Det er mindre spændende at sidde på gulvet og hoppe fra side til side, når andre passagere passerer! Heldigvis havde vi en kahyt på tilbageturen, hvor vi tilbragte natten til søs! En lidt speciel oplevelse, men heldigvis var bølgerne ikke så høje, og mit seaband kurrerede al søsyge!

Vi boede i Hemsedal, i en luksuriøs bolig af slagsen! Med brændeovn, altan, udsigt og sauna! Et lækkert køkken – meget større end mit eget – der manglede bestemt ikke noget.

Et af de helt store højdepunkter på ferien var dog, da vi var på bjergvandring og var helt til tops på Skoghøden. 1728 m. over havoverfladen – sikke en udsigt! Der blev prøvet et par grænser á, og især da vi nåede op på de glatte sten, blev tålmodigheden sat på prøve! Men det gik og hold op hvor var det bare fedt… NAILED IT!

image

Og så var vi selvfølgelig ude og se på stjerner. Kærestens kamera blev brugt til at tage billeder af den smukke nattehimmel.

Halloween

Iimage år var det tid til en rigtig Halloweenfest. Jeg har ikke været til Halloweenfest siden 2011 – og ikke holdt det siden 2010, så det var på tide at tage revanche. Og sikke en fest det var. Der var ikke sparet på de kreative idéer, da det kom til udklædningen! En zoombie stak dog á med prisen som årets bedste udklædning.
Jeg overvejer at lave en vandrepokal, med indgravering af de tidligere års vindere. Det kunne være lidt sjovt! For jeg har altså vundet…. Engang!
Årets kostume var en ødelagt dukke. Hold nu op de var svært med makeup’en – der er helt klart plads til forbedringer.

Udsmykningen var også gennemført – hvis jeg selv skal sige det – en grotte lavet af sorte affaldssække på væggene! Dette gav en uhyggelig stemning, sammen med spindelvæv, advarselsbånd, spøgelser og blod.
Men jeg glemte selvfølgelig at tage billeder af det hele… ØV!

Hitlisten

Månedens syv mest populære opskrifter blev i oktober:

  1. Hjemmelavet, sukkerfrit, krymmel
  2. Hvide og grønne heksefingre (småkager)
  3. Regnorme af blåbærvingummi
  4. Barbecuemarinerede kyllingespyd
  5. Ribbensteg med garanteret, sprøde svær
  6. Afskårne fingre (pizza)
  7. Æg og bacon muffins

 

Leave a Reply