Grøntsagspandekager og sunde madpakkeruller

Den anden dag sad jeg og kiggede på billeder på pinterest, da jeg faldt over en sjov idé. Sandwichruller på pind! Jeg tog den skridtet videre og lavede wraps ruller på spyd!

En super festlig og kreativ idé til festen eller til madpakken. Folk var ihvertfald meget nysgerrige på, hvad det nu var jeg havde med af lækre sager!
Compliments to the chef!

I mit forsøg på at indtage et minimum af kalorier lige fortiden, var jeg dog meget i tvivl om hvordan jeg skulle lave en mættende frokost, så jeg ikke fik spist for meget. Løsningen kom i det øjeblik jeg åbnede køleskabet. Her var nemlig fyldt med grøntsager – nogle var sågar allerede revet og klar til brug! Så jeg hev, nærmest tilfældige, grøntsager ned fra hylderne og gav mig i kast med herlighederne.

345 kcal i hele portionen – det blev til 6 pandekager, hvilket giver 57,5 kcal pr. pandekage! Slet ikke dårligt, hvis jeg selv skal sige det. Pandekagerne er tykke, men alligevel luftigt. De er svampede, smagfulde og total lækre!

Jeg blæser på janteloven og klapper mig selv på skulderen! Et sandt madpakkehit, fyldt med vitaminer og næring – lav på kulhydrater! YUM!


Green PancakesGrøntsagspandekager
(6 stk.)

226 g. revet squash
50 g. revet gulerod
40 g. revet blomkål
2 æg
2 ekstra æggehvider
1 dl. mandelmælk
10 g. Fiberhusk (ca. 3 tsk.)
Salt, peber og græsk krydderi

  • Squash, gulerod og blomkål rives på den grove side af rivejernet
  • Slå æggene ud i skålen, tilsæt mandelmælken og pisk det hele godt sammen
  • Tilsæt fiberhusk og krydderier
  • Bland godt sammen
  • Lad dejen hvile mens panden varmes op
    Brug kun fedtstof på panden, hvis det er nødvendigt
  • Fordel cirka 1 dl. dej på panden – dejen er forholdsvis tyk, så den skal fordeles rundt på panden med paletkniven
  • Når dejen er fast i overfladen kan man forsigtigt vende pandekagen
  • Gentag processen til der ikke er mere dej
  • Når pandekagerne er færdige fordeles fyldet heri (se forslag længere nede) og pandekagerne nydes som wraps eller skæres ud i små rouladestykker

Ialt 57,5 kcal pr. pandekage (ved 6 pandekager)

Velbekomme!

FYLD: Smør halvdelen af pandekagen med flødeost, fordel lidt friske salatblade og læg lidt kød langs kanten inden du ruller. Prøv f.eks.

  • Røget ørred
  • Røget laks
  • Kalkun spegepølse

Green Pancakes

Green Pancakes

Leave a Reply