Quesadillas m. ostet avocadofyld

Ja det ser jo ikke ud af så meget.

Smagen derimod – MUMS!

Jeg er virkelig blevet vild med quesadillas, og laver dem gerne flere gange om ugen. Især de dage, hvor jeg spiser alene… Fyldet kommer som regel an på humøret og hvad køleskabet har at byde på!

Disse quesadillas m. avocadocreme og ost er perfekte til de kødfri dage, eller de dage, hvor måltidet ikke behøver at være så tungt. Spis dem til morgenmad, frokost eller brug dem som en lille appetizer, når gæsterne ankommer.

Vil man meget gerne have lidt kød i, så forestiller jeg mig at lidt tyndskåret kyllingekød, vil passe helt perfekt. Men husk, at en quesadilla skal være tynd og hænge godt sammen! De er ikke nemme at spise, hvis fyldet vælter ud til alle sider…

En dejlig, cremet sag, der smager af én mere!


quesadilla avocadoQuesadillas m. ostet avocadofyld 
(2 stk – 12 slices)

4 stk. sesamwraps
1 avocado
25 g. revet ost
salt, peber og evt. hvidløgskrydderi

  • Sesamwraps’ene laves efter anvisning. Imens de steger, laves avocadocremen
  • Skræl avocadoen og læg fyldet i en lille skål
  • Mos godt med en gaffel
  • Tilsæt osten og blend den godt sammen med avocadoen
  • Krydr med et lille drys salt, peber og evt. en lille smule hvidløgskrydderi
  • Når pandekagerne er færdige, smøres cremen ud på to af pandekagerne
  • Læg en ny pandekage ovenpå, så cremen er i midten
  • Lun pandekagerne på begge sider på panden eller giv dem 4-5 minutter i en varm ovn (så osten smelter)
  • Del hver quesadilla i 6 lige store stykker
  • Serveres mens de er lune

Leave a Reply