Lækre, sprøde og bløde sesamtortilla wraps!

Jeg er blevet ganske forfalden til de lækre kikærtewraps! Smagen og konsistensen harmonerer fantastisk. Desuden er de holdbare, og kan spises håndholdt!

Men ak, jeg er løbet tør for kikærtemel! Og ved ikke hvornår jeg får fingrene i noget nyt. Så indtil da, er der vidst ikke andet for, end at eksperimentere med nye versioner.

Så det er tid til en ny tortilla opskrift på bloggen. Denne gang er de lavet på æg og sesammel! Ja faktisk er det de eneste ingredienser, så det er ganske nemt at gå til. Sesamtortilla wraps! Jeg var ret skeptisk da jeg stegte dem, da jeg ikke er så vild med duften af sesammelet. Men smagen er vildt lækker! Disse wraps er idéelle til varmt indhold, men er overbevist om at de også er lækre med salat og kød.
Vi brugte dem til en omgang burritos med oksekød og bønner og det var bare super lækkert…

Wraps er den perfekte sommerspise – efter grill selvfølgelig – på de varme dage, hvor man ikke orker det helt store..


BurritoSesamtortilla wraps
(ca. 6 stk.)

4 æg
2 æggehvider
4 spsk sesammel

  • Æggene slås ud i en skål og piskes sammen
  • Sesammelet tilføjes
  • Pisk godt, til massen er jævn
  • Smelt evt. lidt fedtstof på panden
  • Pandekagerne steges ved svag-medium varme
  • Fordel ½-¾ dl. pandekagedej på panden
  • Når dejen er størknet vendes pandekagen forsigtigt og bager på den anden side
  • Gentag til der ikke er mere dej tilbage.

Tip: Brug pandekagerne til burritos, tortillas eller wraps med fyld, enchiladas, quesadillas og meget, meget mere.

Leave a Reply