Omeletruller m. tomat og ost

De der omeletruller, de er altså ret gode!
Denne gang blev det til en lidt fladere version, men bare rolig! Smagen er stadig i top!
Fyldet består af lækre cherrytomater!

Mine egne tomater er lige på nippet til at blive helt røde og spiselige, men indtil da, må jeg benytte butikkens udvalg! Men glæder mig til at smage de hjemmedyrkede.

Omeletrullen her var med i madpakken og endnu engang var kollegerne ganske nysgerrig omkring hvad jeg spiste og hvordan det var lavet. De ser da også lækre ud, og duften var himmelsk.
1 minut i microovnen og så var de næsten som nylavede!

Men de er nu også lækre, når de er helt friske! Jeg er især begejstret i weekenden, hvor jeg har lidt mere overskud til at bikse sådan en herlighed sammen – selvom det faktisk hurtigt er klaret og kunne laves på en hvilken som helst dag i ugen.


Omeletrulle m. tomatOmeletrulle m. tomat og ost
(1 person)

1 æg
1 ekstra æggehvide
3 cherrytomater
1 lille håndfuld revet mozarella

  • Æggene slås ud i en skål og piskes godt sammen med en gaffel
  • Smelt lidt fedtstof på panden
  • Hæld hele æggemassen ud som en pandekage og lad stege ved middelvarme
  • Når omeletten/pandekagen er stivnet vendes den om
  • Cherrytomaterne skæres ud i tynde skiver
  • Placér tomat og ost i den ene side, så osten smelter lidt
  • Rul nu pandekagen sammen til en roulade
  • Del den på midten
  • Servér straks

Leave a Reply