Trylle, trylle og så er der Mørbrad Gryde




Det er slut! Sommeren har forladt landet. Tilbage står vi med blæst, regn og kulde – EFTERÅR! Brrr… Og koldt vejr kalder på varme retter.

I dag stod menuen på en gammel klassiker i nye klæder. Kokken var i tryllehumør og fik fremstillet endnu en favorit. Mørbradgryde!

En ret der gav varme og glæde (for en stund)


Mørbradgryde Mørbradgryde
(2-3 personer)

1 svinemørbrad
1 pk bacon
1 løg
1 rødløg
3 tomater
½ agurk
250 ml madlavningsfløde
Salt, Peber, Paprika

  • Skær bacon i mindre stykker og svits på panden
  • Puds mørbraden og skær den i mundrette stykker og put i wokken med lidt fedtstof
  • Skær løgene i mindre tern og steg sammen med kødet
  • Tilsæt krydderierne
  • Hak agurker og tomat i større tern og hæld i gryden
  • Sæt låg på og lad væsken fra agurk og tomat trænge ud i kødet (det må gerne småsimre længe)
  • Tilsæt madlavningsfløden og lad småkoge

MørbradgrydeTip: Servér f.eks. sammen med blomkålsmos

Tip: Tilsæt halve champignon sammen med løgene

Leave a Reply