Boller i Karry med kokosmælk

Så er 2015 så småt igang og for mange er det tid til forandring og nye tiltag!
For mig handler det mere om at genoptage gamle tiltag!

Vi har været alt for sløsede med at planlægge vores måltider. Dette har ledt til impulskøb og for få penge på madkontoen!
Men med planlægning af menu og indkøb skal det nok blive rettet op her i januar!
Tilbudsaviserne blev gennemgået fra ende til anden! Så nu er fryseren proppet til renden og køleskabet bugner af lækre grøntsager!

Mange af retterne er selvfølgelig gengangere og livretter, men et par nye ideer er der også blevet plads til!

En af de nye opskrifter på bloggen er boller i karry!
Ikke ligefrem en nyopfindelse.
Den oprindelige opskrift er fra min yndlings kogebog: “God mad, let at lave” – men den indeholder selvfølgelig mel! Så jeg har improviseret en smule og valgt at lave den på kokosmælk!
Smagen er helt fantastisk! Jeg var lidt skeptisk til at starte med, men endte alligevel med at forspise mig!!!
Heldigvis var der nok til madpakken idag – og madpakken imorgen!!
Hurra for rester!!


Boller i Karry Boller i Karry

1 portion kødboller
15 g. smør
1 lille løg
4 tsk karry
1 madæble
5 dl. kødbolle vand
2,5 dl. kokosmælk

  • Smelt smørret i en gryde
  • Løget hakkes groft og svitses til de bliver blanke
  • Riv æblet på rivejernet og hæld i gryden sammen med karry
  • Rør godt rundt!
  • Når massen er samlet til en klump, hældes kødbollevandet og kokosmælken i
  • Giv sovsen et opkog
  • Tilsæt kødbollerne og lad småsimre (jo længere tid, jo mere kommer kødbollerne til at smage af karry)

Serveringsforslag: Serveres med revet hvidkål (rå), blomkålsris eller hvidkålsris.

Leave a Reply