Sukkerfrie vingummi-ispinde!

Det der med at vælge en favorit ting er ikke altid helt nemt, for som tiden går, ændrer man sig! Både holdninger, tanker og smagsløg – og gudskelov for det!!!

Så da jeg ville skrive om min nye opskrift kom jeg pludselig i tvivl. Hvad er min yndlings is egentligt?
For der var engang at det var astronautis! Men det er vidst mange år siden? På listen har jeg også haft københavnerstangen og twister men den seneste mener jeg har været en hvid kæmpe!
Én ting er sikkert. Det har ihvertfald været en sodavandsis!

Jeg har forsøgt mig med en look-a-like astronautis i en sukkerfri version!

Astronautisen er for mig forbundet med en masse godt! Især spændingen når man forsigtigt pakkede papiret á, for at finde ud af om man havde fået en gul eller en rød vingummi! Eller om man måske var så heldig at der var to vingummibamser i toppen!
Stor jublen, når vingummien var rød… Dybe suk, når den var gul! (Har jeg nævnt at jeg ikke bryder mig om gule vingummier?)

I denne hjemmelavede version kan man dog helt selv bestemme hvormange vingummier der skal gemme sig i toppen! Behøver jeg at sige, at jeg lavede isene med mange – rigtig mange vingummier!!

Lav isene store eller lav dem små! Brug lige præcis de vingummier du aller bedst ka’ li! På den måde kan det jo slet ikke gå galt – vel??


AstronautisNellie Dellies vingummi sodavandsis
(6 mini-ispinde)

1 ps. nellie dellies juicy vinegums
1-2 dl. sukkerfri sodavand (sprite zero, faxe kondi free, topform light)

6 shotsglas
6 ispinde

  • Vingummierne deles i fire stykker – man kan også lave isene med hele eller halve vingummier)
  • Fordel vingummierne i shotsglassene
  • Hæld sodavanden over
  • Sæt ispindene i midten (eller halve papsugerør, som jeg har brugt)
  • Sættes i fryseren i 2-3 timer

Leave a Reply