Syrlige vandis med rabarbersmag

rabarberis

I min “tre -på-stribe-med-rabarber-kampagne” får I nu den tredje, og dermed sidste, rabarberopskrift for denne gang!
Egentligt er der ikke noget nyt og revolutionerende ved denne opskrift, da det faktisk bare er min rabarbersaft, der er blevet hældt i isforme!
Men gode ideer skal I jo heller ikke snydes for!

Denne vandis hører til i den lidt syrligere del af skalaen, men ønsker man en sødere version kan man jo altid tilføje lidt ekstra sødemiddel!

Når saften alligevel er lavet, er der faktisk ikke mere arbejde i denne is. Kun den forfærdelige og lange ventetid!
Men tro mig – de er helt sikkert ventetiden værd!!!

Vi går for alvor istiden i møde, så jeg har været ude og investere i endnu flere isforme, så jeg for alvor kan fylde fryseren op med søde sager! Lige nu har jeg tre slags hjemmelavede is i min fryser, og der skal nok komme mange, mange flere de kommende måneder.

Jeg er selv ret godt tilfreds med billederne med den skyfri, blå himmel! Nogen burde bruge det til en reklame eller is kampagne! Eller er det bare mig? 😀


Syrlige rabarber vandis
(6 stk.)

½ portion rabarbersaft

  • Når rabarbersaften er lavet hældes denne over i isformene
  • Tilsæt evt. lidt mere sødning, hvis du synes opskriften er for syrlig!?
  • Lad stå natten over (eller i minimum 5 timer)

Leave a Reply