Four ingredient salad with one thing extra on the side!

Så er det for alvor blevet den tid på året, hvor vi spiser ekstra meget salat!
Om vinteren får vi primært vores grøntsager i form af kål, men her i foråret og om sommeren står den altså på salat!

Jeg kan godt blive lidt træt af at snitte salat hver evig eneste dag, så derfor laver jeg gerne en stor portion, som kan holde i nogle dage! Ja tak tænker du måske – men det er godt nok kedeligt! Og ja, det er jeg da også tildels enig i!! MEN – og der er altid et men – det er så her at fantasien får frit løb.
For ved siden af denne basis salat serverer jeg hver dag en lille ekstra ting, som man kan pifte sin salat op med! Det kan være alt hvad hjertet begærer, sødt, surt, salt – ja you name it!
Man kan selvfølgelig også servere mange forskellige ting ved siden af, men så er vi tilbage ved det der med at bruge en masse tid i køkkenet – alt efter hvilke ting man vælger at servere “on the side” selvfølgelig….

En anden fordel ved at lave sådan en kæmpe portion salat er, at der også er nok til at putte i madpakken! Og jeg er pt inde i en periode, hvor madpakker hænger mig langt ud af halsen! Så alt i alt er en stor omgang den perfekte løsning til mit behov..

Så her får i min basis salat og nogle ideer til hvad man kan pifte den op med!!
Må I alle få en fantastisk grillsæson!


salatBasis salat

1 iceberg salat
½ agurk
3 store gulerødder
1 peberfrugt (farve efter egen favorit)

  • Salaten snittes fint og lægges i bunden af fadet/skålen
  • Gulerødderne skrælles, rives og lægges ovenpå salaten
  • Peberfrugten skæres ud i mellemstore tern og fordeles ovenpå gulerødderne
  • Agurken flækkes på midten og den halve agurk deles på midten
  • Skær ud i tykke skiver (ca. 0,5 cm)
  • Laves salaten i et fad, er det ikke nødvendigt at blande den!

Serveres som den er eller med en ekstra ingrediens ved siden af.
Prøv f.eks.

  • Avocado
  • Jalapenös
  • Jordbær i skiver
  • Salat ost/feta
  • Æg
  • Ærter

Leave a Reply