Sukkerfri koldskål uden æg

Danmarks ukronede nationalret – koldskål!

Forestil dig en varm sommerdag hvor solen skinner fra en skyfrihimmel og fuglene kvidrer på den grønne gren. Græsset er helt grøn og markerne står i flor!
I haven står et havebord og to stole. På bordet er der en vase med en enkelt rød rose.
På bordet er der dækket op til to, med glas og skåle samt en masse friskskåret frugt!
Hvad er der i skålene???? KOLDSKÅL selvfølgelig!!!

Hvad ville du servere for udenlandske gæster på besøg i Danmark? – Stegt flæsk og persille sovs – jovist! Men de skal da bestemt heller ikke snydes for denne sommerspise!

Og koldskål er jo fantastisk, for det kan både spises og drikkes! Hæld koldskålen i et glas og nyd den med et farverigt sugerør, eller hæld det i en skål og pynt med friske, røde jordbær!

Jeg har desværre ikke eksperimenteret med en opskrift på kammerjunkere, da jeg faktisk foretrækker min koldskål uden! Sådan en omgang slatten, vådt brød er ikke lige mig! Men kæresten ville blive ellevild hvis jeg fandt en opskrift, så måske jeg alligevel bøjer mig!?


koldskaalKoldskål
(ca. 2 liter)

1 l. kærnemælk
1 l. neutral yoghurt
Saften fra ½ citron
4 spsk. sukrin melis
1½ tsk. vaniliepulver

  • Kærnemælk og yoghurt hældes i en skål
  • Citronsaften presses ud og hældes i skålen – har man, som jeg, ikke en citronpresser, kan man med fordel presse saften ud over en trådsi, så kernerne ikke lander i blandingen
  • Tilsæt sukrin melis og vanilje og pisk det hele godt sammen
  • Serveres med det samme eller opbevares et par dage i køleskabet

TIP: Skyl kartonerne fra kærnemælken og yoghurten og hæld koldskålen over i igen. Så er det nemt at opbevare koldskålen i køleskabet!

NB: Har man ikke lyst/tid/overskud (you name it) til at lave sin egen koldskål, så kan jeg anbefale cheasy’s sukkerfri udgave! Den smager også skønt!

Leave a Reply