Afternoon tea m. Jordbærtærte




Hygge er en tilstand man oplever, hvis man har fred med sig selv, sin ægtefælle, skattevæsenet og sine indre organer.

Tove Ditlevsen

Nu har jeg gået en hel sommer og sukket efter Bilkas jordbærtærte. Min absolutte yndlings kage! Men med sukker, mel og andre usunde ingredienser, er det ikke blevet til mere end lange blikke og dybe suk! – måske er det mavekramperne værd? Ak, nej, jeg må hellere lade være.. Øv!

Dét og så popcorn… Det er hvad jeg savner!

Popcornene kan jeg nok ikke gøre så meget ved – men der må være en løsning på det med jordbærtærten… Så mig i køkkenet og undersøge!

Jeg havde fundet en opskrift jeg kunne tage udgangspunkt i og så var det jo ellers bare med at komme igang.

Den er på ingen måde ligesom den i Bilka, men den er absolut godkendt!


Jordbærtærte
– Består af tre dele: Dej, Skum og Bær

Dej Jordbærtærte
1 æg
1 æggehvide
70 g. mandler (eller mandelmel)
20 g. kokosmel
1 spsk psyllium-skaller (HUSK)
1½ banan

  • Hæld mandlerne i en skål og hak dem til mel (hvis du bruger mandelmel skal det bare hældes i en skål)
  • Tilsæt kokosmel og psyllium-skallerne og bland
  • Mos bananerne og hæld i melblandingen
  • Slå æggene ud i en anden skål og pisk dem luftige
  • Vend æg og mel sammen, til dejen får en jævn konsistens.
  • Put bagepapir i formen og glat dejen ud over (Den skal ikke være for høj!)
  • Bages ved 200 grader i 15 minutter (til den er lysebrun)
  • Lad nedkøle

Skum Jordbærtærte
¼ piskefløde
2 æggeblommer (1 bæger pasteuriseret)
1 banan
(Evt 1 tsk vaniliepulver og 1 spsk steviasukker)

  • Du skal bruge 2 skåle
  • I den ene skål hældes fløden i
  • I den anden skål hældes æggeblommer, most banan (evt “sukkeret”)
  • Rør æggemassen godt sammen
  • Pisk fløden stiv
  • Fløden vendes i æggemassen og røres jævn
  • Stil evt på køl inden den fordeles ud over kagebunden

Bær Jordbærtærte
250 g jordbær

  • Skær jordbærene ud i skiver og placeres ovenpå skummet.
  • Stil på køl indtil servering!

Velbekomme!

 

Leave a Reply