Fyldt kød med mere kød – Svinemørbrad!

Uhm… Endelig weekend… Så er det tid til noget lækkert tilberedt aftensmad.

En favorit i vores hjem er svinemørbraden, som kan tilberedes på mindst en million forskellige måder! I ovn, i gryde, på grill, på pande, som bøf, som sammenkogt, som steg, som … Kun fantasien sætter grænser..!

I dagens anledning, ikke at der var en bestemt anledning, udover at det er fredag, blev mørbraden både smurt, fyldt og pakket ind. Fremgangsmåden er egentlig lige til, så her får du opskriften med tekst og billeder.

Når du så er klar til at få maden serveren, så luk øjnene og lad dine sanser forføres af dette saftige, møre stykke kød!
Velbekomme…


Fyldt Mørbrad i Svøb Mørbrad

1 svinemørbrad
1 pk bacon
75 g. smøreost med hvidløg
½ løg
½ rød peberfrugt
½ grøn peberfrugt
Evt frisk basilikum

  • Puds mørbraden
  • Skær den op på midten
  • Smør med smøreosten
  • Hak løg og peberfrugt i fine tern og drys over osten – tilsæt evt basilikum
  • Luk den sammen, uden alt fyldet falder ud
  • Pak den ind i bacon
  • Lad stege i 35 minutter på 180 grader

Tip: Serveres med f.eks. tomatsalat, bønnefritter eller blomkålsmos.

Leave a Reply