Noget med kål og oksekød – Col con carne!

Noget med kål og oksekød!

Denne opskrift har jeg haft til at ligge i et godt stykke tid. Men jeg har simpelthen ikke været i stand til at finde et passende navn til retten og det er lidt som om at kålgryde med oksekød ikke lyder specielt indbydende. Hvilket er en skam, da det er en helt fantastisk ret!
Derfor har jeg været i tænkeboks indtil det helt rette navn dukkede op – og som I sikkert har regnet ud, så er navnet nu fundet! Vha. ordbøger nåede jeg frem til en spansk oversættelse af “hvidkål med kød” og det lyder i grunden ret fedt, hvis jeg selv skal sige det!

Selve opskriften skal dog krediteres til kæresten min, da det var ham, der eksperimenterede med denne lækre ret. Den originale opskrift kommer fra Anne Becs “Fit på 100 dage” men alle rettelser og inputs kommer fra ham og derfor har endnu “Stefan original” fundet vej til bloggen!

Han burde faktisk have sin helt egen seksion her på bloggen – det kan være det kommer med tiden! Jeg havde også tilbudt ham at være gæsteblogger og selv skrive om sine opskrifter, men det havde desværre ingen interesse!


Col con carneCol con carne
(3-4 personer – eller 2 personer og rester ell. madpakker)

7-800 g. hvidkål
450 g. hakket oksekød
3 løg
ca. 1 tskfuld af hvert krydderi: salt, peber, spidskommen, muskat og koriander
100 g. frosne ærter

  • Du skal bruge to gryder – en lille en til kødet og en stor en til hele retten
  • Kødet brunes i en gryde for sig selv, ved svag varme
  • Imens hakkes kålen fint og løgene skæres i mindre stykker
  • Løgene svitses i bunden af den store gryde i en lille smule olie
  • Når løgene er brune tilsættes hvidkålen.
  • Lad småsimre under låg så kålen forbliver fugtig
  • Når kålen er blevet blød tilsættes krydderier og oksekød
  • Lad småsimre til al væsken (eller det meste af det er fordampet)
  • Sluk for varmen og tilsæt de frosne ærter
  • Ærterne vendes forsigtigt i massen så de bliver lune – men ikke kogte

TIP: Er der rester tilbage?? Så brug fyldet i en æggewrap og tag den med i madpakken med en smule dilddressing! Det smager nemlig også super lækkert!

 

1 Comment

Leave a Reply