Fiberrigt, glutenfrit formbrød m. sesammel og gule hørfrø

Så endte jeg alligevel med at få bagt her i weekenden!

Søndag morgen, fuglene kvidrer og solen står lige ind i ansigtet på én! Jeps vi har morgensolen i soveværelset! Det er sådan set helt ok, for så ligger man ikke under dynen hele dagen!

Jeg vågnede op og havde vildt meget lyst til franskbrød! Ja egentligt havde jeg mest af alt lyst til toast, men jeg havde ikke ingredienserne til at bage oopsies. Så jeg satte søgningen ind på en ny opskrift!
Mange bud dukkede op på søgemaskinen, men jeg havde ikke ingredienser til nogen af dem! Øv… Så kunne jeg vel også bare koge et æg?
Men nu havde jeg jo bare sat næsen op efter noget brød….. Der var vel ikke andet for, end at give sig i kast med de ingredienser der var til rådighed!! (?)

Så jeg gik i køkkenet…. Og endte med at bage et super skønt brød!

Franskbrød er det altså ikke! Det er mere fugtigt og kompakt i det! Men det gør faktisk ikke noget, for alt i alt blev brødet super godt!!
Spis det til morgen mad eller til frokost med dit yndlings pålæg!!


FormbreadFiberrigt formbrød
(1 stk)

5 æg
250 g. skyr
35 g. kokosolie
50 g. gule hørfrø
50 g. affedtet sesammel
1 tsk. bagepulver
1 spsk. sukrin gold
1 tsk. salt
40 g. fiber husk

  • Æggene slåes ud i en skål
  • Tilsæt skyr og kokosolie
  • Pisk grundigt med elpiskeren
  • Tilsæt hørfrø, sesammel, bagepulver, sukrin gold, salt og pisk det hele til en jævn masse
  • Tilsidst tilsættes fiber husk og det hele blandes endnu engang
  • Dejen skal være rimeligt flydende
  • Beklæd din brødform med bagepapir og fordel dejen heri
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º (varmluft) i 35-40 minutter
  • Lad nedkøle på en rist

Kcal: Der er 1330 kcal pr. brød. Efter min beregning bliver der 14 skiver ud af et brød, hvilket giver 95 kcal pr. skive!

2 Comments

Leave a Reply