Squashruller med nøddecreme

MallorcaEfter en uge i sydens varme kan jeg pludselig se ideen i at nogle butikker har åbent hele tiden – eller om ikke andet, så hver dag! For når man kommer hjem til et helt tomt køleskab, så er det altså luksus at kunne fylde lidt i det igen! Bare så man lige kan overleve endnu et par helligdage!

Meeen… Jeg er nu stadig glad for at det ikke er mig, der arbejder i butik, på alle disse skæve tidspunkter! Jeg synes det var hårdt nok, dengang vi i Føtex havde søndagsåbent én gang om måneden… – AK! Man føler sig gammel, når man kan komme med sådanne udtalelser!

Påskeferien blev holdt på Mallorca, hvor dagtemperaturen svingede mellem 17º og 24º og vi havde høj solskin, kolde drinks og en lækker pool at blive nedkølet i!

I skal selvfølgelig ikke snydes for et par ferie-stemningsbilleder!

Nåh men – tilbage til det der tomme køleskab!
I Netto havde jeg lige kastet lidt grønt i kurven, æg, skyr og hvad der ellers er et must i vores køkken! Så skal jeg nok kunne finde på et eller andet.

Så da jeg var færdig med træning i dag, lavede jeg mig en lille eftermiddagssnack i form af squashruller med cashewnøddecreme. Opskriften skal I selvfølgelig ikke snydes for, så vi hopper ud af ferieland og direkte tilbage til blogland!

Disse ruller er super ideelle til et mellemmåltid, forretten, en let frokost anretning eller på tapasbordet!
Jeg skal helt sikkert prøve nogle flere squashruller i fremtiden, så dem kommer I til at se mere til!


SquashrullerSquashruller med cashewnøddecreme
(6-8 stk.)

1 squash
70 g. cashewnødder
1 spsk. skyr
1 stort fed hvidløg
1 tsk. hakket persille (jeg brugte det fra frost, men frisk kan også sagtens bruges)

  • Cashewnødder, skyr, hvidløg og persille hældes i minihakkeren og hakkes til det bliver en cremet masse – nødderne behøver ikke at være hakket til “mel
  • Squashen skæres i helt fine strimler (på langs) – jeg ønsker mig altså et mandolinjern i fødselsdagsgave, for det var lidt svært at lave dem helt lige og tynde nok med kniven
  • Cashewcremen smøres ud over squash skiverne (ca. 1 spsk. pr. squashstrimmel)
  • Squashen rulles og holdes evt. sammen med en tandstik ell. et grillspyd

God fornøjelse og bon appetit

Leave a Reply