Gulerodssalat med ærter og feta!

Da jeg stod og smurte madpakker den anden dag, fik jeg øje på min Gefu Slicer!!! Den stod ganske majestætisk der, øverst i skabet!! Næsten som ny, for det er ikke meget jeg har fået den brugt..

men når nu den stod så højt på sidste års ønskeseddel, skal den altså ikke bare stå der og samle støv!

så en færdigkøbt suppe fra karton blev byttet ud med en dejlig frisk salat og et par kolde frikadeller – det er da alt andet lige lidt mere forårsagtigt!


salatGulerodssalat med ærter og feta
(1 person)

100 g. gulerod
100 g. ærter (fra frost)
30 g. feta

  • Gulerødderne skylles, skrælles og køres igennem Gefu sliceren
  • Ærterne lægges i et dørslag og overhældes med kogende vand
  • Læg grøntsagerne på tallerkenen/i skålen
  • Feta’en drænes for vand og smuldres over grøntsagerne

Nyd salaten med lidt fersk laks, rejer eller en kødrest fra aftensmaden

NB: Jeg synes ikke at salaten behøver dressing, men hører man til den gruppe, der kun kan få det ned med dressing, så prøv f.eks. dilddressingen!

 

 

Leave a Reply