Nødde- og kernefrit paleobrød med hørfrø og gulerod

Inspiration og ideer kan komme mange steder fra!

Da jeg delte min opskrift på nøddefrit stenalderbrød, på Facebook, var der én, der foreslog at blande gulerødder i dejen! Jeg havde ikke selv overvejet ideen, men pludselig kunne jeg ikke slå den ud af hovedet. Så da jeg bagte det lækre hørfrøbrød i weekenden, var jeg simpelthen nødt til at tilsætte gulerødder også!

Dagens opskrift er derfor tyvstjålet fra mig selv med en enkelt tilføjelse – gulerødder!
Gulerødderne giver brødet lidt mere fugt, men konsistensen og smagen er nogenlunde den samme!

Mange har skrevet at de ikke kan få hørfrøene malet til mel med en stavblender! Og det kræver altså tålmodighed at bruge stavblenderen! Det er det jeg selv gør, og selvom man ikke kan se resultatet lige med det samme, så bliver det tydeligere jo længere tid du blender! Så giv ikke op – det kan sagtens lade sig gøre! 🙂

Udgaven med gulerødder her er lige så lækker som originalen og jeg kan ikke beslutte hvilken udgave der er bedst. Jeg tror de fylder lige meget på vægtstangen…

You be the judge!


Hørfrøbrød med gulerod Paleobread

150 g. skyr
2 æg
2 ekstra æggehvider
210 g. hørfrø (kværnes til mel)
2 spsk. ekstra hørfrø (hele)
100 g. revet gulerod
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
1 spsk. FiberHusk

  • Skyr, æg og æggehvider piskes sammen i en skål
  • I en anden skål hælder man de 210 g. hørfrø kerner i og hakker dem til mel – jeg brugte stavblenderen, men en minihakker kan også bruges
  • Hæld hørfrømelet, de ekstra hørfrø, revet gulerod, salt, bagepulver og FiberHusk i skyrblandingen og rør dejen jævn
  • Hæld dejen i en brødform beklædt med bagepapir
  • Bages i en forvarmet ovn ved 180º (varmluft) i ca. 35 minutter
  • Tag brødet ud af ovnen og lad nedkøle på en rist

 

2 Comments

  • Mai says:

    kunne godt tænke mig at vide, hvor længe sådan et skal opbevares? Hvor længe det kan holde sig? Og om det Kan det fryses?
    Mvh Mai

    • Madfidusen says:

      Hej Mai!
      Brødet kan sagtens fryses – jeg skærer det i skiver og fryser det ned, så kan jeg altid snuppe en skive, hvis jeg skulle få lyst til brød 🙂
      Mht. opbevaringen så plejer jeg at opbevare det i køleskabet i 3-4 dage!

      Vh. Line //Madfidusen

Leave a Reply