Svampet Champignonsuppe m. ristet bacon!

Brrr…. Selvom en gårdvagt ikke er flere timer lang, så er den lang nok til, at man kommer til at fryse!
Men så er det jo lækkert med en omgang suppe når man kommer hjem!

Jeg har forsøgt mig med en ny slags suppe, der er lavet på champignon og en omgang hønsekødssuppe!
Hvis ikke man har hønsekødssuppe i fryseren kan man altid lave suppen på hønsebouillon – følg blot anvisningerne på pakken.

Jeg har aldrig smagt champignonsuppe før, så hvordan den burde smage – det ved jeg ikke! Jeg kan kun tale for denne suppe og den er virkelig lækker!

Da jeg stod med mit suppevand og mine champignon var jeg egentligt ganske urolig. Det var ikke ligefrem fordi at vand med flydende svampe lignede noget, der kunne smage godt. Men da jeg så fik blendet det hele sammen, og fik smagt på det, så smagte det jo faktisk overraskende godt!
En smule stærk i eftersmagen, hvilket især var overraskende, da jeg kun har tilsat salt  og peber!

Og med lidt ristet bacon på toppen – ja så kunne man sagtens slupre løs!!


Champignon SuppeChampignonsuppe
(2 personer)

100 g. bacontern
2 stk. løg
200 g. champignon
6 dl. hønsekødssuppe*
1½ dl. madlavningsfløde
salt, peber

*ell. hønsebouillon – følg pakkens anvisninger

  • Steg baconternene gyldne på en pande
  • Læg dem bagefter på en tallerken med køkkenrulle og lad det suge det overskydende fedt
  • Løg og champignon skylles og lægene skæres i store stykker
  • Rist løg og champignon i en gryde med ca. 1 tsk. fedtstof fra bacon’en
  • Hæld din suppevand over grøntsagerne og giv det et opkog
  • Lad småkoge i ca. 5 minutter
  • Blend suppen med stavblenderen til den er helt jævn og tilsæt da madlavningsfløden
  • Lad småsimre et par minutter
  • Tilsæt det ristede bacon og server straks efter

1 Comment

Leave a Reply