Mandags madpakke: Madmuffins med oksekød og majs!

Madmuffins – eller æggemuffins – er det perfekte middel mod madspild!
De er simpelthen perfekte til rester!

Kæresten havde egentligt bestilt dem med bacon og champignon, men så opdagede jeg at køleskabet indeholdt en del rester fra ugens løb. Der var bl.a.
Bøffer fra den dag vi grillede (Gasgrillen var vores bedste køb i 2014! Så kan man grille uanset årstiden!!)
Og majs fra da vi fik chili con carne!
Ja det lyder måske ikke af meget – men hvis jeg smider lidt ud hver uge – så løber det jo også op!
Men hokus pokus – og så var de kedelige rester byttet ud med lækre madpakkemuffins!


Æggemuffins med oksekød og majs
(9 stk.)

4 hele æg
2 ekstra hvider
90 g. hakkebøf
50 g. majs
30 g. revet cheddar

  • Æggene slåes ud i en skål og piskes godt sammen (jeg brugte en gaffel)
  • Hæld osten i æggeblandingen og rør godt
  • Bræk bøffen i små dele og fordel i muffinsformene
  • Drys lidt majs i hver form
  • Hæld æggemassen udover fyldet – rør evt. rundt med en gaffel så fyldet ikke “bare” ligger i bunden
  • Bages i en forvarmet ovn (varmluft) ved 160º i 25 minutter (ved svag varme får muffins’ene en lækker, svampet konsistens)

Leave a Reply