“Snyde-is” af skyr med pære og vanilje!

Dovenskaben længe leve!
– Nogle gange er der simpelthen minus af overskud på kontoen og så er det jo skønt med nogle nemme løsninger!

Dagens indlæg er ikke så meget en opskrift, som det er en god idé! Om ikke andet, så var det ihvertfald med til at formindske ugens madspild!

Jeg havde forkøbt mig i skyr på tilbud med intention om at det nok skulle blive spist!
Da vi så ramte sidste salgsdato – og tilmed gik et par dage over, måtte jeg sande at jeg havde købt alt for meget!!!
Og spise det – det kunne jeg altså ikke nå!

Jeg gik i tænkeboks, men mine ideer var mildest talt elendige!
Kan det mon fryses til is? 
Tjah – det kan det jo nok, men det har bare en tendens til at blive alt alt for hårdt!!!
Men måske….. Måske pindeis var løsningen?
Så frem med sommerudstyret og igang med at fylde på forme!
Og det blev faktisk ganske lækkert!

Så nu kan du faktisk spise is til morgenmad med god samvittighed. Det lyder helt skørt – ik?


Skyr-is

Pinde is af skyr med pære/vanilie
(6 stk.)

350 g. skyr med pære og vanilie

  • Hæld din skyr i isformene
  • Frys dem ned – helst natten over
  • Nyd dem på en varm dag, eller når lysten melder sig!

Skyr-is

 

Leave a Reply