Madmuffins med spinat og laks – Et madpakke hit!

Madmuffins skal være min nye mandags-ting!
– Ej det er vidst mere tilfældigt at i får æggemuffins serveret to mandage i træk! Men jeg kan ikke love at I ikke falder over flere madpakkemuffins i den kommende periode! Jeg har nemlig en lang liste med ideer til fyld, der bare venter på at blive afprøvet!

I den forgående uge har jeg delt opskriften flere gange på læreværelset! Og folk kigger langt efter disse lækre krabater – primært pga. størrelsen og formen!
Det er også blevet til et par sammenligninger med tørre rugbrødsmadder, hvor min tallerken blev en klar vinder!
Derudover mætter de helt vildt godt! Tre styks på tallerkenen, lidt tomat og et stort glas vand er nok til at jeg ikke er ved at dø af sult, når jeg parkerer bilen herhjemme omkring kl. 16.30!

I sidste uge eksperimenterede jeg med oksekød, spinat og ost! I denne uge står den på laks og spinat.
Hvad næste portion bringer – det må fremtiden vise!


Æggemuffins med spinat og laks Madmuffins
(9 stk.)

4 hele æg
2 ekstra hvider
½ dl. mælk (kan undlades)
80 g. frossen spinat
50 g. røget laks

Lidt olie til at smøre formene med – jeg brugte koldpresset avocadoolie 

  • Æggene slåes ud i en skål og piskes godt sammen med mælken (jeg brugte en gaffel)
  • Hak spinaten i grove stykker og hæld i skær laksen i mundrette stykker
  • Hæld spinat og laks i æggeblandingen og bland godt
  • Hæld en smule olie i en skål (jeg brugte under 1 spsk.)
  • Pensel silikoneformene med olien – så er æggemuffinen nem at få ud af formen igen (massen sidder fast i papirs forme)
  • Fordel æggemassen i dine forme
  • Bages i en forvarmet ovn (varmluft) ved 160º i 25 minutter (ved svag varme får muffins’ene en lækker, svampet konsistens)

6 Comments

  • Pia says:

    Hvpr store er dine muffins forme sådan ca 😛 tak

    • Madfidusen says:

      Hej Pia!
      Det var da i grunden et ganske godt spørgsmål!!
      Jeg har lige været i gang med en lineal og målene er:

      3,5 cm i højden
      7 cm. i diameter på det bredeste sted
      4,5 cm. i diamet på det smalleste sted!

      De er lidt mindre end hullerne i min muffinbageform!
      Håber det kan hjælpe?

      Vh. Line

  • Joan says:

    Se gode ud, men vil du tro at de forbliver gode hvis man lige lune dem op fx. I mikro ovnen på jobbet.

    • Madfidusen says:

      Hej Joan.
      Tak! – De smager også super dejligt. 🙂
      Jeg har selv haft dem med på job og lunet dem i microovnen uden problem. De smager stadig rigtig lækkert, efter opvarmning.
      Kan ikke huske hvor længe jeg giver dem, men omkring et minutstid vil jeg tro kan gøre det. 🙂

      Vh. Line/Madfidusen

  • Elsebeth Laursen says:

    Hej Pia
    Jeg glæder mig til at prøve disse muffins, men vil gerne vide om de kan fryses.
    Vh Elsebeth

Leave a Reply