Spinatmuffins med oksekød!

Jeg har virkelig været et fjols hvad madpakker angår, den seneste tid!
Jeg har ærligt talt ikke gidet at lave den!

Kæresten har læseferie og har ikke haft madpakke med siden november! Og når det så kun har været til mig selv, så har jeg egentligt bare hoppet over hvor gærdet var lavest! I sidste uge ramte jeg så bunden! Jeg begyndte at tage rugbrødsmadder med!

Men nu skal det være slut! Jeg vil tilbage til der, hvor min krop har det bedst.

Jeg laver en madpakkeplan, så jeg ved hvad jeg skal have med resten af ugen i tilfælde af at der ingen rester er fra aftensmaden!
Og så SKAL madpakken laves om aftenen – ikke om morgenen!

Ud med de dårlige vaner og ind med de gode!

Jeg havde en rest oksekød i køleren, der virkelig skulle bruges og så kom ideen ligeså stille flyvende ind i mit hovede!
Æggemuffins med spinat og oksekød!


Spinatmuffins med oksekød Madmuffins
(9 stk.)

4 hele æg
2 ekstra hvider
½ dl. mælk (kan undlades)
80 g. frossen spinat
70 g. oksekød
30 g. revet mozarella

Lidt olie til at smøre formene med – jeg brugte koldpresset avocadoolie 

  • Æggene slåes ud i en skål og piskes godt sammen med mælken (jeg brugte en gaffel)
  • Hak spinaten i grove stykker og hæld i blandingen
  • Hvis du ikke har en rest oksekød, så brun det i en gryde uden fedtstof med en smule krydderier
  • Hæld oksekød og ost i æggeblandingen og bland godt
  • Hæld en smule olie i en skål (jeg brugte under 1 spsk.)
  • Pensel silikoneformene med olien – så er æggemuffinen nem at få ud af formen igen (massen sidder fast i papirs forme)
  • Fordel æggemassen i dine forme
  • Bages i en forvarmet ovn (varmluft) ved 160º i 25 minutter (ved svag varme får muffins’ene en lækker, svampet konsistens)

 

Leave a Reply