Tunsalat med løg og peberfrugt

Når det kommer til tun, så foretrækker jeg helt sikkert min tunmousse.. Jeg kunne spise tunmousse hver dag, men det går jo nok desværre ikke! Der er ihvertfald ikke sparet på fedtet i sådan en sag, så det kan godt være at den ville sætte sig solidt på sidebenene!

Men så er det jo godt, at tunsalaten også er opfundet! – En tunsalat er desuden meget nemmere at lave end tunmoussen!

Jeg er ikke fan af en masse grøntsager, som ærter og majs, i min tunsalat!
Lidt peberfrugt og løg kan jeg gå med til, men ikke mere end det!
– jeg skal nok få spist mine grøntsager alligevel!

Jeg forstår simpelthen ikke at jeg ikke har fået en opskrift på tunsalat på bloggen før! Det grænser sig nærmest til det skandaløse! Men nu er den her så.

Jeg har valgt at lave en fedtfattig version med skyr, men man kan med fordel erstatte skyren med f.eks. græsk yoghurt eller creme fraise.


Tunsalat med peberfrugt Tunsalat

2 ds. tun i vand
1 mellemstort rødløg
½ rød peberfrugt
5-6 spsk. skyr
1 tsk. citronsaft
½ tsk. salt, 1 tsk. peber

  •  Åben tunen og hæld den i en si
  • Pres vandet ud med en gaffel og lad tunen stå til afdrypning
  • Imens tunen drypper á, hakkes løgene og peberfrugten snittes. Begge dele skal være grove
  • Hæld dem i en bøtte med låg
  • Tilsæt citronsaft, salt og peber
  • Hæld tunen i og tilsæt skyr
  • Rør godt og smag evt. til med mere salt og peber

Med låg på kan den sagtens holde sig et par dage i køleskab

Serveringsforslag:
Nyd din tunsalat på et lækkert stykke stenalderbrød eller i en lun æggewrap med salat.

Leave a Reply