Spicy thaisuppe med kylling og kokos

Sikke et blæsevejr det har været på det sidste! Og på sådanne kolde og ruskende dage er der ikke noget som en dejlig, varm suppe.

Jeg gør altid det, at når jeg koger en kylling, så gemmer jeg væsken i fryseren til en kold dag.
En kylling giver somregel 2-3 poser suppe, og så er det jo nemt at kreere noget lækker på en dag som i dag.

Hønsekødssupe er en god base for andre supper. Min favorit har hidtil været karrysuppen, men jeg må sige at dagens suppe giver den hård konkurrence.


Thaisuppe med kylling og kokos Spicy THai

1 spsk. olie
2 tsk. rød karrypasta
400 ml. kokosmælk
5 dl. hønsekødssuppe (ell. hønsebouillon)
1 porre
100 g. babyspirer
1 tsk. chiliflager
1 spsk. citronsaft
1 spsk. fiskesauce
400 g. kyllinge kød (eller kyllingebrystfilet)

  • Porren skylles og skæres i ringe
  • Babyspirer skylles og stilles til afdrypning i en si
  • Kyllingen plukkes/skæres i lange, mundrette stykker
  • Varm olien i en gryde og rør karrypastaen ud heri
  • Lad det svitse et øjeblik og hæld så kokosmælk og hansekødssuppe i
  • Giv det et opkog og skru så ned for varmen
  • Tilsæt kylling og chili
  • Lad småsimre i 10 minutter
  • Hæld grøntsagerne, citronsaft og fiskesauce i suppen og lad det simre i yderligere 5 minutter

Serveres rygende varm i lækre skåle!

Leave a Reply