Kakao Panna Cotta med appelsin

Fløde og appelsiner, der nærmer sig sidste udkald! “Så er det altså sidste chance du”, som Hugo ville have sagt!

Jeg har været helt idé forladt, men jeg er simpelthen for nærig til at smide det i skraldespanden! Jeg  har søgt og søgt på nettet efter opskrifter med de to ingredienser, men jeg har ikke rigtig haft succes! IS!! Men der er ikke plads til ismaskinen – eller is for den sags skyld – i min fryser!
Og så ville jeg egentligt gerne lave noget, der ikke var dessert! Men sådan blev det altså ikke!!

Når man ikke kan finde inspiration på nettet, så må man jo bare gå i tænkeboks selv!
Min Jule Panna Cotta viste sig at være en stor succes, så sådan en omgang med appelsin låg? Det må være hvad noget af mit “stop madspild projekt

Så jeg gik igang med at lave appelsingelé’en til toppen, da det slog mig at kakao og appelsin jo faktisk smager ganske godt!
Og vupti – så tog en ny opskrift form i mit hovede! Jeg skulle selvfølgelig lave en Kakao Panna Cotta!


Kakao Panna Cotta med appelsingelé Panna Cotta
(2 personer)

Denne opskrift består af to dele – appelsin gelé og kakao panna cotta

Appelsingelé
saften fra to appelsiner
2 bl. husblas

  • Læg husblas i en skål med koldt vand, så det bliver gelé-agtigt
  • Pres appelsinsaften ud i en gryde og bring i kog
  • Når saften koger tages husblasen op af det kolde vand og knuges godt (så alt vandet løber fra)
  • Læg husblasen i appelsinsaften og rør godt rundt
  • Når husblasen er opløst hældes saften over i to forme (foret med husholdningsfilm, så den kan vendes ud)
  • Stilles i køleskab i cirka to timer – så kan flødemassen hældes ovenpå!

Panna Cotta
2½ dl. fløde
saften fra 1½ appelsin
1 spsk. Sukrin Gold
1 knsp. vaniliepulver
1 tsk. vanilieessens
2½ spsk. kakaopulver (uden sukker)
2-3 bl. husblas

  • Læg husblasen i blød i koldt vand
  • Piskefløde, kakao og sukrin hældes i en lille gryde.
  • Varm fløden indtil det netop koger.
  • Kom vanilie og vanilieessens i og rør godt
  • Tag gryden af varmen og lad den køle et øjeblik
  • Tag husblasen op af vandet og knug det godt (så vandet løber fra)
  • Kom husblas’en i den varme fløde og rør rundt til husblasen er helt opløst.
  • Fordel desserten ovenpå appelsin gelé’en.
  • Lad stivne i køleskabet i et par timer – gerne natten over.

Leave a Reply