18. December: Vaniliekugler med lakrids drys

Imorgen er der julefrokost! Så jeg har selvfølgelig være i køkkenet og lave godter!
Ja egentligt har jeg brugt hele eftermiddagen og aftenen i køkkenet, så må sige at jeg er godt brugt lige nu!!!

Tilgengæld har jeg forberedt stort set alt maden, så imorgen kan jeg tuller rundt og rydde de sidste ting op!!!
Selvom jeg først har fri kl. 15 – så tulleri er der nok alligevel ikke tid til!

Men men… tilbage til opskriften!
Jeg har kastet mig ud i lakrids!! Og faktisk troede jeg ikke at det ville være noget for mig… Men hold da op, hvor smager disse dadelkugler godt!!!
Det er bestemt ikke sidste gang at de kommer på bordet!! Og bonus er at der er flere til mig, da kæresten ikke er fan af lakrids!!!

Hvad skal jeg mon kaste mig ud i næste gang??
Lakrids verdenen har virkelig åbnet sig for mig, og jeg glæder mig til at begive mig ud i den!


Vaniliekugler med lakrids drys Dadelkugler
(10-12 stk.)

2 dl. mandler
6 dadler
3 spsk. vand
2 tsk. vaniliearoma
12 g. kokosmel

1-2 spsk. lakridsrodspulver til drys

  • Mandlerne kommes i en skål og hakkes med stavblenderen (eller brug en minihakker)
  • Hæld dadler og vand i en skål og rør dem sammen (jeg brugte min stavblender)
  • Bland dadelkaramellen i mandlerne
  • Tilsæt vaniliearoma og kokosmel
  • Form massen til små kugler
  • Rul kuglerne i lakridspulver
  • Stilles på køl i min 30 minutter inden de nydes

Tip: Opbevares i køleskab! (hvis de da overlever så længe)

Leave a Reply