Sådan opgraderer du din hakkebøf til luxus!

Ender du altid med at lave det samme?
Bliver en pakke svinefars altid til frikadeller og hakket oksekød altid til hakkebøffer?
Så er det tid til at bevæge sig ud af sin comfort zone og prøve noget nyt!

Forvandl en kedelig “hverdagsret” til et festmåltid uden at bruge flere timer i køkkenet!
Med tre ingredienser samt lidt salt og peber, kan man fremtrylle alverdens lækkerier!

I dag var det hakkebøffen der var under revolution.
Bevæbnet med hakket oksekød, bacon og tomater angreb jeg panden og komfuret og sejren var ubeskrivelig!


Hakkebøffer Deluxe Hakkebøf Deluxe
(4 stk)

500 g. hakket oksekød
4 stk. bacon
1 stor tomat
salt og peber

  • Del oksekødet i fire lige store dele
  • Saml kødet ved at rulle det fast sammen
  • Tryk bøfferne helt flade og krydr med salt og peber på begge sider
  • Varm panden godt op og smelt lidt fedtstof
  • Brun bøfferne på hver side (3-4 minutter)
  • Tag bøfferne af varmen
  • Mens bøfferne brunes, skæres tomaten i skiver
  • Fold et stykke bacon langs bøffens kant (sæt den fast med f.eks. grillspyd)
  • Sæt tomaten på toppen af bøffen
  • Sæt bøfferne i en forvarmet ovn på 200º i ca. 20 minutter

Serveres med f.eks. dampede blomkål eller blomkålsmos!

2 Comments

Leave a Reply