Grøn Giftkage uden gluten og tilsat sukker

På en dag med kulde, sne og udendørs aktivitet er der nu intet som en dejlig nybagt kage at slutte eftermiddagen á på.

De sidste par dage har jeg set en masse billeder af giftkager på nettet og derfra udsprang ideen om en gluten- og sukkerfri udgave af kagen!

Konsistensen er dejlig svampet, og den smager på ingen måde “kunstigt”.
Der er lidt mazarintærte over smagen – hvilket er at stort plus, da mazarintærte er min absolut yndlings, færdiglavede købekage!

Kagen er ideel til en børnefødselsdag pga. farven! Og så er det jo bare et plus, at der ingen sukker er i 😉


Giftkage Giftkage
(1 lille brødform)

4 spsk. Sukrin*
100 g. smør
2 æg
2 tsk. mandelessens
3 tsk. grøn frugtfarve**
3 spsk. lunken vand
100 g. hjemmelavet mandelmel
1 dl. kokosmel
1½ tsk. bagepulver

*Sukrin kan erstattes med Sukrin Gold eller andet sødemiddel
** Farv blå for smølfekage eller rød for “pige-giftkage”

  • Sukrin og margarine hældes i en skål og blandes godt sammen, til en blød masse
  • Æggene slås ud og blandes med sukker og margarine
  • Tilsæt mandelessens, frugtfarve og vand
  • Rør i dejen så den er jævn
  • Bland bagepulver, mandel- og kokosmel sammen og tilsæt lidt ad gangen
  • Hæld dejen i en springform beklædt med bagepapir og bag ved 170º i ca. 35 minutter

Glasur:
Du kan lave toppingen på forskellige måder. Selv er jeg ikke så vild med den sukkerfri glasur og vælger derfor helst en cream cheese topping. Derfor får du to versioner her

Kakao glasur
3 spsk. Sukrin Melis
1 spsk. sukkerfri kakaopulver
3-4 spsk. vand (prøv dig frem)

  • Sukrin Melis og kakao hældes i en skål og røres til en passende konsistens med vand.
  • Fordeles udover kagens top og kanter med en dejskraber

Kakao Topping
85 g. philadelphia
2 spsk Sukrin Melis
2 tsk. kakao (sukkerfri)

  • Hæld ingredienserne i en skål og rør det godt sammen
  • Stil på køl i ca. 30 minutter
  • Fordeles udover kagens top og kanter med en dejskraber

Leave a Reply