15. December: Flødeboller i julefarver!

Okay – indrømmet! Der er måske ikke helt så meget jul over flødeboller!!!!

Men med lidt grønt kokos kan de gå som små søde juletræer, og så er der da lidt julestemning alligevel!

Og i anledningen af min lillebrors 24 års fødselsdag, må man gerne nyde en lille flødebolle!!! Især når den er sukkerfri!!!

Når man laver flødeboller er det vigtigt at man giver sig god tid!
Æggehviderne skal ikke bare piskes stive – de skal piskes stive og så piskes i 10 minutter ekstra!
Bundene skal ikke bare være nedkølet – de skal være helt kolde!!
Ellers bliver resultatet ikke godt!!
Altså smagen bliver ganske fortrinlig!! meeeen… de må også gerne være flotte og indbydende….


Flødeboller Flødeboller
(6 stk.)

Denne opskrift består af tre dele: Bunde, guf og chokoladeovertræk (+ evt. kokos!)

Marcipan bunde

ca. 1/3 af den lyse marcipan

  • Marcipanen rulles til kugler og trykkes flade
  • Bundene sættes på bagepapir
  • Bages i forvarmet ovn ved 175º i ca. 10 minutter
  • Stilles til nedkøling på en rist

– OBS: Bundene skal være helt kolde! Ellers falder skummet sammen!

Guf

50 ml. pasteuriserede æggehvider
3 spsk. Sukrin Melis

  • Æggehviderne hældes i en skål og piskes helt stive
  • Sukrin Melis tilføjes og piskes sammen med æggehviden
  • Hældes i en sprøjtepose (eller en plastikpose, hvor hjørnet klippes á)
  • Guf fordeles over bundene og stilles på køl i en times tid!

– OBS: Det er vigtigt at der piskes i 10-15 minutter! ellers falder skummet sammen!

Overtræk

70 g. mørk chokolade (70 %)

  • Chokoladen smeltes over vandbad
  • Flødebollen stilles på en paletkniv og chokoladen hældes over (mens den holdes over gryden – så går der ikke så meget til spilde)
  • Drys evt. (farvet) kokos over og stil på køl til servering

 

Leave a Reply