11. December: Gløgg

Bag denne elvte låge finder du en sukkerfri opskrift på gløgg (for voksne)!

Selvom sneen og vinteren lader vente på sig, så er det alligevel blevet en halvkold affære at bevæge sig uden for døren!
Bilen har tilmed is på ruderne om morgenen!

Og kolde dage, kalder på varme drikke!
Derfor har jeg kastet mig ud i gløgg – lavet fra bunden!
Og efter en krydderikrise og en udrikkelig omgang, nåede jeg endelig frem til et udgangspunkt som smagte godt!

Kæresten forlangte rosiner i, så jeg måtte føje mig! Men gløggen smager også skønt uden!!!
Og da rosiner jo ikke ligefrem er low carb, ville jeg ikke putte dem i, hvis drikken var kun til mig (:


Gløgg Gløgg
(2 personer)

1½ dl. vand
1 stk. hel kanel
4 hele nelliker
½ tsk. kardemomme
½ clementin
1½ spsk. Sukrin Gold
3 dl. rødvin
30 g. mandelsplitter
(evt. 30 g. rosiner)

  • Vand, krydderier og appelsinskal hældes i en gryde og bringes i kog
  • Lad småkoge, uden låg, i 10-15 minutter
  • Si krydderierne fra og lad krydderiekstrakten blive i gryden
  • Tilsæt rødvin, Sukrin Gold og mandelsplitter
  • Varm gløggen godt igennem, den må ikke koge
  • Serveres i kopper, med en ske

Leave a Reply