Tankestrøm og overblik

Jeg har nu, officielt, været blogger i tre måneder! Det har fået mig til at tænke lidt over hele oplevelsen!

Idag rundede min Facebookside 400 likes! 8,5% af disse “likere” er nogen jeg kender!
Er helt forbløffet over hvordan tallet stille og roligt stiger, og hvordan bloggen når ud til folk på nettet!

For to måneder siden var det vildt, når der var 20 besøgende på siden!
I dag runder besøgstallene gerne 500 i døgnet – og flere gange har der været over 1000 besøgende!

Den følelse der rammer en, når der dukker en privat mail op på Facebook, hvori der står at nogen har prøvet en eller flere opskrifter, og synes de har været et hit, er ubeskrivelig! Endnu mere ubeskriveligt er det, når man tilfældigvis opdager at andre linker til ens blog, med kommentarer som: “Disse romkugler smager lige så godt som de rigtige“.

Når folk siger/skriver at man er en inspiration for dem, så varmer det om hjertet! Men I skal vide, at I også er en stor inspiration for mig!

Jeg elsker at lave mad og jeg elsker at arbejde i køkkenet! At eksperimentere og prøve mig frem!
Sætninger som: “Vi laver det bare selv” bliver hyppigt brugt!

Til de nysgerrige, kan I her se de mest populære opskrifter, de første tre måneder

  1. Brændte mandler
  2. Monsterkugler
  3. Heksefingre
  4. Dessertpandekager
  5. Grøntsagsmuffins

Glædelig Halloween folkens!!! Og hav en fantastisk weekend!

chucky

Leave a Reply