Jordbær mousse

Nu har jeg efterhånden eksperimenteret en del med forskellige chokolademousser..! Og de har været et hit hver og en!! Derfor synes jeg nu, at det er tid til at kaste mig over mousser i andre smagsvariationer!

Med denne blæst, susen og pusten, kan man ikke andet, end længes tilbage mod den fantastiske, varme, lyse sommer!! Og når jeg tænker på sommer, tænker jeg også på jordbær!

Så i forsøget på at fremmanne smagen af sommer, får i en opskrift på jordbærmousse!!


Jordbærmousse Jordbærmousse
(2 personer)

100 g. jordbær
3 tsk. Sukrin gold
1 stk. avocado
3 spsk. græsk yoghurt
1 tsk. vaniliepulver

  • Jordbærene hældes i en gryde med 1 spsk. vand og 1 tsk. Sukrin Gold
  • Lad dem koge ved svag varme, til jordbærene er udkogte
  • Blend dem evt. med stavblenderen til sidst.
  • Den frosne avocado blendes sammen med græsk yoghurt, vaniliepulver og 2 tsk. Sukrin Gold
  • Vend jordbærmassen i blandingen
  • Fordel i serveringsglas og stil på køl til servering

Server med revet chokolade, friske jordbær eller flødeskum på toppen!

Leave a Reply