Lidt at holde varmen på: Varm Græskarchai

Brr…. Efterårsvejret har for alvor slået rødder, hvilket betyder indendørshygge og varme drikke!

Jeg fortsætter græskar temaet og byder idag ind med en varm græskarchai, som selv kæresten syntes var helt fantastisk!

Glem ikke chokoladen, den sætter lige prikken over i’et.


Varm Græskarchai Græskar Chai
(2 kopper)

½ hokkaido græskar
5 dl. mælk
1 tsk. vaniliepulver
5 nelliker
1 tsk. kanel
½ tsk. kardemomme
1 knsp. ingefær
1 spsk. Sukring Gold
20 g. mørk chokolade (70%)

  • Flæk hokkaido græskaret og skrab kernerne ud med en ske
  • Læg græskaret (med åbningen nedad) i ovnen i 1 times tid ved 200º
  • Lad nedkøle i en ti minutter
  • Pil skrællet af, hæld græskaret i en skål og blend med stavblender (nu har du græskarpuré)
  • Mælk og græskar hældes i en gryde sammen med alle krydderierne
  • Når det koger tilsættes chokoladen
  • Lad det småsimre i en 5 minutter
  • Hæld drikken igennem en si og over i kopperne
  • Servér med flødeskum (evt. med vanilie) på toppen og et lille drys kanel

Leave a Reply