Høns i asparges – det perfekte tarteletfyld

Jeg elsker tarteletter og mener absolut ikke at det kun er en forret!!
Vi spiser dem gerne som et helt måltid!

Jeg har desværre ikke fået eksperimenteret med glutenfri, low carb skåle endnu! Men hønekødsfyldet – det har jeg styr på!!!
Og det kan sagtens spises med snack grønt til i stedet for tarteletskåle!

Dog glæder jeg mig til at få eksperimenteret med skålene også, da det som sagt er en absolut favorit hjemme hos os!


Høns i asparges Høns i asparges

1 stor kylling
2 løg
2 gulerødder
5 stk. laurbærblade

2-3 glas asparges
250 ml. madlavningsfløde (4%) eller alm. fløde
salt og peber

  • Kyllingen koges som ved alm. hønsekødssuppe i min. 1 time med løg, gulerod, laurbærblade
  • Kyllingen tages op af gryden til nedkøling (suppevandet gemmes)
  • Når kyllingen er kold nok plukkes den i små stykker og hældes i en ny gryde
  • Ta’ din suppeøse og hæld 5 skefulde over kyllingen
  • Åben asparges og hæld ned til kyllingen + 1-1½ dåse asparges vand
  • Varm det hele godt igennem
  • Tilsæt fløde og lad koge
  • Smag til med salt og peber

Normalt vil jeg servere høns i asparges i tarteletskaller, men da jeg ikke har fået eksperimenteret med dette endnu, blev det spist med agurke- og tomatskiver! (MUMS)

Velbekomme!

Tip: Brug resten af væsken til f.eks. hønsekødssuppe eller karrysuppe.
Kan med fordel fryses ned og bruges senere

Leave a Reply