Græskar uge på bloggen: Hokkaido Muffins

Jeg har aldrig smagt græskar – kun skåret ansigter i dem med en kniv!

Snitte, hakke, skære.
Husk at tegne først!
Ellers kan det være
Dit græskar bliver tabt!

Men nu skal det altså være!
Derfor har jeg besluttet mig for at bruge uge 42 på et lille græskar projekt, hvor jeg hver dag, vil uploade en ny græskaropskrift.

Den første opskrift jeg deler med jer er til den søde tand.
– Her får I græskar muffins, lavet med Hokkaido græskar!


Hokkaido Muffins Hokaido Muffins
(6 stk.)

2 æg
4 tsk. Sukrin Gold
1 spsk. skyr
1 spsk. mandelmel
1 tsk. pofiber
½-1 tsk. kanel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. Psyllium-frøskaller
ca. 100 g. Hokkaido græskar

  • Æggene deles så hviderne kommer i én skål og blommerne i en anden
  • Sukrin blandes med blommerne – der piskes godt!
  • tilsæt skyr og pisk igen
  • Tilsæt de tørre ingredienser og rør godt
  • Græskaret rives helt groft og hældes i blandingen
  • Pisk nu hviderne helt stive og vend forsigtigt i kageblandingen
  • Hæld dejen i muffinsforme
  • Bages i en forvarmet ovn på 180º i 20-25 minutter

Er overbevist om at de vil være ekstra lækre med frosting på toppen! Men det har jeg altså ikke fået eksperimenteret med! (endnu)

4 Comments

  • anne-louise lykke pedersen says:

    hej

    hvad kan jeg bruge istedet for skyr ?
    hvad er pofiber & Psyllium-frøskaller ??

    mvh

    anne-louise

    • Madfidusen says:

      Hej Anne-Louise

      I stedet for skyr kan du bruge græsk yoghurt, cremefraise eller et andet syrnet mælkeprodukt vil jeg tro?

      Pofiber er en melerstatning der består af tørret kartoffelfiber, men indeholder kun 12g kulhydrat/100g. Binder væske rigtigt effektivt og giver brød en saftig konsistens. Derudover er de smagsneutrale modsat f.eks. sesam- eller mandelmel.
      Psyllium-Frøskaller er kostfibre, der suger en del væske og er med til at binde dejen sammen, og så er det godt for fordøjelsen.

      vh.
      Line

  • Hvor er det dog en fantastisk god idé med en tema-uge på bloggen. Det kunne være, at jeg skulle adoptere den idé på et tidspunkt, hvis det er OK med dig? 🙂

    • Madfidusen says:

      Hej Louise!
      Du skal være velkommen til at bruge tema uge på din egen blog også!
      Det er super motiverende og “tvinger” en til at tænke i nye baner, så det kan varmt anbefales ihvertfald!
      Har du allerede nu, et tema i tankerne? 🙂

Leave a Reply