Ovnbagt laks – Det ‘ der ingen ben i!

Jeg har lidt et ambivalent forhold til reklamer. Nogle dage elsker jeg dem og andre dage hader jeg dem.

Hjemme hos os har vi ikke nogle tv-kanaler, og så er det problem jo løst!
Men ind imellem sidder jeg alligevel på youtube og ser de gamle “klassikere”.

Husker I reklamerne med Minna og Gunnar, under sloganet “det ‘ ikk så ringe endda”? Jeg sad lige og så dem og nøj hvor er de sjove – og så passer de jo perfekt med dagens opskrift!


Ovnbagt laks Ovnbagt Laks
(2 personer)

300 g. laks
½ peberfrugt
1 lille løg
citronsaft
olie
salt, peber, allroundkrydderi, hvidløgspulver

  • Laksen placeres på et stykke sølvpapir med skindsiden nedad (et stk. laks pr. sølvpapisarkr)
  • Hæld olie og krydr let
  • Læg finthakket løg og peberfrugt
  • Hæld et squeeze citronsaft over
  • Luk sølvpapiret sammen til en lille “pakke”
  • Bages i en forvarmet ovn ved 180º i ca. 15 minutter (25 hvis fisken er frossen)
  • Når fisken er færdig åbnes sølvpapirspakken. Fisken er nem at pille ud (og skindet bliver sidende i sølvpapiret)

Serveres med f.eks. blomkålsmos eller ovnbagte gulerødder.

Tip: Smager også godt på grillaftener med frisk salat og guacamole til!!

Leave a Reply