Det ‘ for børn! Forlorne harekillinger

Bevæbnet med min “god mad – nem at lave” gik jeg optimistisk i køkkenet på en mission. Der skulle laves forloren hare!

Så jeg slog op i registret med forventningerne i top, slog op på den rigtige side og ….. blev dybt skuffet! Kartoffelmos i farsen og 1 l. bouillon vand! Ikke lige det jeg havde regnet med!

Ikke den opskrift der skulle bruges! Samtidig var klokken også ret mange, og sådan en forloren hare skal da også have lang tid i ovnen! På med den kreative hat i stedet!

Så i stedet blev det til disse søde, sjove forlorne hareunger.

Perfekte til middagsbordet, men også lækre i madpakken dagen efter!
(Og jeg er overbevist om at de ville være et hit hos børnefamilien!)


Forlorne harekillinger Forlorne Harekillinger

500 g. Hakket kalv og svin
1 æg
1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk  psyllium-frøskaller
1 tsk. Salt
1/2 tsk peber
1 tsk allround krydderi

2 pk. Bacon
6 stk. Coctailpølser

  • Farsen røres godt sammen med groft hakkede løg, æg, løg, hvidløg, psyllium-frøskaller og krydderier
  • Form 6 aflange “bøffer! og placér dem i et ildfastfad
  • Tag nu bacon og pak rundt om (ca. 2 stykker på “bøf”)
  • Pynt evt. med coctailpølser som ører
  • Bages i en forvarmet ovn ved 200º i ca. 45 minutter
  • Nydes varme!

Tip: Servér sammen med blomkålsmos med/uden porrer

Leave a Reply