Julestemning og (sukkerfri) Brændte Mandler

I sidste uge bestilte jeg en masse spændende varer, så jeg kunne afprøve nogle nye opskrifter. Heriblandt var noget lakridsrodspulver, som jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle bruge til.

Jeg har flere gange læst om lakridsrods mandler, og besluttede mig for at afprøve disse. Men da jeg stod i køkkenet, med panden fremme fik jeg i stedet en anden idé. Brændte mandler!

For en måneds tid siden var vi til Middelalderfestival i Horsens – og har de så mange brændte mandler, at de sælger af dem. Men da de er fyldt med sukker, holdt jeg mig i skindet og spiste ikke en eneste.

Men idag kom min revanche! I en sukkerfri udgave fik jeg fremstillet denne lækre eftermiddagssnack! Jeg glæder mig allerede til jul, hvor disse helt sikkert kommer på bordet en gang eller to!


Brændte Mandler 

2 dl. Mandler
1 spsk. Smør
2 spsk. Sukrin Gold

  • Læg smøret midt på panden og dæk den til med Sukrin Gold
  • Tænd for den svage varme og lad smør og sukrin smelte langsomt (forsøg på at samle det på midten)
  • Når det er helt smeltet hældes mandlerne på panden
  • Rør konstant med en paletkniv (i plastik) i 10 minutter – smøret skal ikke boble
  • Tag panden af varmen og fortsæt med at vende massen i et par minutter
  • Hældes over i en skål – uden alt det ekstra væske

Smager allerbedst lune, men kan sagtens spises kolde også!

Leave a Reply